Eventyrheste inviterer til Sommerridt 2026
Træk vejret helt ned i maven, sadl din hest op, og tag på eventyr i dit eget tempo, uanset om I elsker skovstier, stranden eller landevejen.
Rid alene, sammen med en ven eller saml hele stalden til en hyggelig tur. Gå en tur med din pony, eller spænd hestevognen for – alle er velkomne til at deltage.

Sommerridtet afholdes i år i perioden den 1. august til 31. august 2026.
Der er plads til 30 deltagere
Du vælger helt selv din rute og hvem du rider den sammen med.
Du kan tilmelde dig følgende klasser:
Klasse 1: Skattejagt
Klasse 2: 1-5 km
Klasse 3: 5 – 10 km
Klasse 4: 10-20 km
Klasserne gennemføres uden tidtagning, da hele pointen er at komme ud og nyde det skønne sommervejr og “bare være” sammen med din hest
Deltager du i skattejagten, får du tilsendt et skattekort med små ting du skal finde eller opleve i naturen

For at deltage skal du sende din tilmelding i en mail med dine informationer til event@eventyrheste.dk.
Tilmeldingen skal indeholde
– Dit navn og din hests navn
– Din adresse, E-mail og mobilnummer
– Klasse
Hver start koster kr. 125,- og betales med mobilepay til 455026
Et gennemført ridt dokumenteres med et skærmbillede fra Equilab eller en lignende app, hvor dato og distance fremgår. Deltager du i klasse 1, sender du i stedet et billede af det udfyldte skattekort. Dokumentationen sendes til event@eventyrheste.dk senest den 5. september 2026.

Alle godkendte deltagere modtager et diplom på e-mail og en smuk deltagerroset i valgfri farve lyserød, lyseblå eller sommergul. Rosetten sendes med GLS til din nærmeste pakkeshop.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Karina på 31 60 34 60 eller skrive en mail.