Om

Mit navn er Karina, og jeg bor i Tappernøje på Sydsjælland med min familie og vores ponyer.

Siden 2020 har jeg arbejdet med manuel terapi til heste. Jeg elsker at møde hver hest, hvor den er, og hjælpe kroppen til at finde balance, smidighed og velvære.

Jeg bruger forskellige blide teknikker, afhængig af hestens behov: Kranio-Sakral Terapi, Myofascial KST, massage, ledmobilisering og BEMER. Min tilgang er altid præget af ro, tålmodighed og nærvær, så hesten kan slappe af og få mest muligt ud af sessionen.

Udover mit arbejde som terapeut, er jeg selv aktiv rytter og arbejder dagligt med egne og andres heste. Jeg rider både islænder og stor hest samt hygger med jordarbejde, hvilket giver mig en dyb forståelse for hesten både fysisk og mentalt

Uddannelse og baggrund

Jeg er både uddannet Fysiurgisk Hesteterapeut, Kranio Sakral Terapeut og hestemassør. Derudover har jeg flere certificeringer og efteruddannelser inden for hestens bevægeapparat og velvære.

Jeg arbejder med alle typer af heste, store som små – fra konkurrenceheste til selskabsheste – både når der er udfordringer i kroppen, men også til forebyggelse, vedligehold eller ren forkælelse.

Hvis du er nysgerrig på, om din hest eller pony kunne have glæde af manuel terapi eller BEMER, er du altid velkommen til at kontakte mig på tlf. 31 60 34 60.

Kærlig hilsen
Karina

Eventyrheste – LL. Røttingevej 3 4733 Tappernøje – CVR: 26416140